#matchendetøjerdetnyesort

#matchendetøjerdetnyesort

torsdag den 21. april 2016

Har du/hun kone-potentiale?

Denne test er ganske simpel og meget LMH-aktuel. Du skal ganske enkelt bare holde styr på, hvor mange af følgende udsagn, du passer på, og så sammenligne dit resultat med vores vurderinger nederst i testen. Er du en dreng, gætter du bare på, hvad den pågældende pige ville have valgt.

Udsagnene er udtalt af forskellige drenge fra LMH, for at testen er så ægte og autentisk som muligt. Vi har censureret enkelte fra, da de ikke var helt... passende... Men generelt er vi her på bloggen positivt overraskede over de meget dybe input fra drengene. Respekt herfra!

Bare rolig; det handler naturligvis ikke om at have alle "rigtige", for det er ikke helt realistisk, da vi jo alle er forskellige.

Klar, parat, start!

1) Jeg er en pige
2) Jeg er personligt kristen
3) Jeg kan lave sovs
4) Jeg har god humor
5) Jeg er langt fra grå og trist
6) Jeg kan godt finde ud af at begrænse mig, når jeg skal pakke
7) Jeg kan lide at blive hjulpet (f.eks. med kufferterne, når jeg nu kommer til at pakke for meget)
8) Jeg er ikke feminist
9) Jeg prøver at fokusere på at ØNSKE, ikke KRÆVE
10) Jeg kysser godt
11) Jeg kan finde ud af at opdrage børn
12) Jeg kan give et intellektuelt modspil
13) Jeg kan lave kartoffelmos
14) Jeg er god til at skrælle appelsiner/mandariner
15) Jeg er renlig
16) Jeg har ikke noget imod at svinge støvsugeren
17) Jeg roder ikke alt for meget
18) Jeg forstår fuldt ud, at man ikke kan pause et online spil
19) Jeg er overbærende og vil gerne lade min mand se sport i TV og forstår, at CL-finalen er VIGTIG! Jeg vil måske endda overveje at se den med ham UDEN at snakke hele tiden.
20) Jeg bærer gerne lyserødt tøj
21) Jeg er frisk på at prøve nye ting
22) Jeg er musikalsk
23) Jeg er blond (denne burde tælle 3-dobbelt, da den kom fra hele 3 drenge, men vi vælger at lade være, da vi ikke vil anklages for at diskriminere)
24) Jeg er fornuftig
25) Jeg kan synge godnatsang uden at det lyder som når Christian Maymann synger
26) Jeg kan lave frikadeller
27) Jeg klæder mig, så mine knæer og skuldre er dækket helt til (gerne i burka)
28) Jeg kan godt overskue at have styr på 2 kalendere - min egen og min mands
29) Jeg er omsorgsfuld
30) Jeg har ikke noget imod at skifte bleer (dem alle sammen)
31) Jeg er kommet over den irriterende, impulsive teenageperiode
32) Jeg ser mere i manden, end han gør i sig selv - og jeg er ikke bange for at sige det
33) Jeg kan godt begrænse mig, når det kommer til, hvor mange børn, jeg vil have
34) Jeg er god til at give massage
35) Jeg har fødedygtige hofter
36) Jeg er feminin
37) Jeg kan lide at rejse
38) Jeg kan bage kage
39) Jeg er kærlig og ærlig
40) Jeg forstår, at kærlighed skal være gensidig


Nu skal du bare tælle sammen, hvor mange udsagn, der passede på dig:


0 udsagn:
- Det er en smule bekymrende, eftersom du ikke engang er en pige. Du er højst sandsynligt en dreng, der har taget testen og ikke har fattet konceptet. Det er en ommer.

1-10 udsagn:
- Hvis du har scoret så lavt, har du ikke været ærlig eller også tror du for lidt om dig selv. Tag testen igen og lad være med at være alt for beskeden!

11-20 udsagn:
- Det hjælper på det. Du er ikke udpræget kone-materiale, men der er også håb for dig! Måske skal du øve dig på at bage kage, få noget humor og lære at give massage - så hjælper det på det. Mange af tingene kan læres, og hvor der er vilje, er der en vej. Vi sender masser af opbakning herfra :)

21-30 udsagn:
- Du har været ærlig, og det er godt! Her er stadig lidt plads til forbedringer, men det er langt fra livsfarligt at gifte sig med dig. Du er en kvinde, der ved, hvad du vil have, og lad være med at ændre på det (hvis du er single, når du er 50, bør du måske overveje at ændre på det). 

31-39 udsagn:
- Hold da op! Du er virkelig den perfekte kone (eller også har du snydt lidt). Henvis evt. til testen på Facebook og udbasunér dit resultat for alle dine venner - og forbered dig så på at blive gift, inden der er gået 1 år. Godt gået!

40 udsagn:
- Du eksisterer ikke. Der er ingen kvinder, der ved deres fulde fem ville gå i burka om sommeren eller ville nyde at skifte hver eneste ble. Desværre.


Her til sidst vil vi bare lige påpege, at det hele er for sjov, og vi ønsker absolut ikke at støde nogen. Du er dejlig, som du er!!!!


Som sidebemærkning kan nævnes, at vi her på modebloggen scorede 29 (Mirjam) og ca. 35½ (Ester)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar