Når man skal på sheltertur med Daniel B, gælder det om at tage praktisk tøj med, som egner sig til vejr, terræn og temperatur. Nogle klarer det bedre end andre, og så er der de personer, som gør det med stil! Rasmus Risbjerg er én af dem, som ser overraskende brandgodt ud i sheltertur-outfit, og det er da naturligvis også derfor, han har fået dette titel. Han var ikke til at skyde igennem, da han fik den glædelige nyhed, og det smørede smil nåede op til begge ører. Læs, hvad han selv siger:
Hvilke tanker ligger bag dit outfit?
Altså, der er ikke rigtig nogen tanker bag. Det er praktisk, det er det, der er hovedordet. Det er det vigtigste, når man tager af sted på sheltertur.
Hvad er dit tip til et godt sheltertur-outfit?
Det vigtigste af alt er survival pants. Kan du se Jakob derovre, det er faktisk ham, der har inspireret mig. (Jakob vinker glad med den kniv, han bruger til at save i en pind med). Han havde dem med på tur, og Jakob har simpelt hen gået i de bukser i halvanden måned i streg uden at vaske dem.
*Indsæt akavet stemning*
Hvilken trend fra gamle dage vil du gerne have tilbage igen?
Det burde jeg jo have forberedt mig på. Jeg må sige, at jeg synes, folk går alt for lidt i hat. Jeg har selv lige bestilt to caps med New York Giants logo. Hatte er undervurderet!
Hvilken gammel trend må aldrig blive moderne igen?
Øh... det er et godt spørgsmål! Ringbrynjer! Jeg synes aldrig, de rigtig slog igennem. Det var ikke så fedt. Det må jeg sige, jeg håber ikke, de kommer frem igen.
Hvordan vil du beskrive din stil?
Det, der ligger øverst i bunken er altid det bedste.Hvad er din yndlingsfarve?
Marineblå. Eller hvad hedder det... Turkis!
Hvad synes du om "pink er det nye sort"?
Rasmus: Jeg har læst... Hvor mange har I lavet? 2?
Ester: Jeg tror, vi har lavet 8 indlæg.
Rasmus: Øh, det er fremragende. Jeg har læst dem alle sammen! Og jeg synes, det er enormt godt skrevet... og sjovt... og når sådan én som mig, synes det, så er det godt fundet på.
Ser du dig selv som en trendsætter?
(Rasmus udstøder et foragteligt grin) Nej, det håber jeg ikke!
Det var altså dagens sheltertur-outfit, og allerede i morgen vil der være en ny, heldig vinder af denne pris!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar