LM's landsmøde er kendt som de kristnes svar på Copenhagen Fashion Week, og der var masser af trends at finde.
Her ser vi Emilia Holmgaard, som er datter af den verdensberømte præst, Erik Holmgaard, fra Haderslev. Emilia er reporterens tidligere elev og er en meget bestemt dame. Derfor skulle vi naturligvis vide, hvilke tanker der lå bag hendes yderst moderigtige lyserøde kjole.
Hvorfor har du valgt denne kjole?
(Trækker på skuldrene og smiler) Fordi det pakkede min mor til mig...Kan du godt lide farven lyserød?
Det ved jeg ikke!
Er det din yndlingsfarve?
(Meget bestemt) NEJ!
Hvad er din yndlingsfarve?
Blå...
Hvad er det bedste tøj at have på?
(Emilia trækker igen på skuldrene og kigger dumt op på reporteren, der vurderer, at spørgsmålene er lidt for svære.)
Dagens absolut mest pink outfit tilhørte denne friske dame, som vi ikke rigtig ved, hvem er. Hun var i hvert fald meget smigret over at vi ville interviewe hende til modebloggen, selvom det ikke lod som om, hun havde hørt det ord før.
Hvorfor har du valgt at tage pink på?
For det første, så var det en af mine eneste sådan lidt langærmede. Og i eftermiddag skal jeg ud og cykle til Hvide Sande og stå ved en post, så jeg tænkte, jeg måtte tage noget varmt tøj på. Og sagen er, at lige nu har jeg ikke meget tøj at vælge imellem, da vi er lidt hjemløse, for vi er ved at flytte ud af vores hus. Så jeg har pakket tøj til 3 måneder, og så blev det lige dén her.
(Hvis nogen kender den søde dame - som vist nok hed Grethe - eller evt. er i familie med hende, må man gerne informere modebloggen. Det kunne da være sjovt.)
Ved "Liv og job"-standen blev vi lidt skuffede over manglen på pink lys, og vi spurgte direktør, Jakob Sulkjær om grunden til dette.
Hvorfor er der ingen pink lys i standen?
(Jakob gumler på sit æble) Vi var på vej herover, og så åbnede bagklappen. Og 50 af lysene røg ud, og det var alle de pinke. Midt på motorvejen.
Øv! Men kan du godt lide farven pink?
I lååååve it!
Har du selv pink tøj derhjemme?
Det her er faktisk mit eneste sæt, som ikke er pink...
Synes du selv, du er en trendsætter?
(Akavet grin) Om jeg vil, eller om andre vil? Det er jo lidt relevant. Nej, ikke modetrendsætter...
Hvad er dit bedste modetip?
(Jakob tygger ihærdigt i sin æblebid) Noget, der tog mig mange år at lære - og jeg har ikke helt lært det endnu, er, at farverne skal passe sammen.